Betingelser for indførsel af hunde og katte i Kroatien

Hunde, katte og tamme fritter, som transporteres igennem Republikken Kroatiens territorium ledsaget af ejeren, samt de dyr, som midlertidigt opholder sig i Kroatien, skal før indrejsen i landet være mærket med  mikrochip, som skal være indført i hundecertifikatet (dvs. et gyldigt EU pas for kæledyr), udstedt ifølge den gældende lovgivning i Den Europæiske Union).

Ved indførslen af fem eller færre kæledyr (dvs. når der er tale om en ikke kommerciel transport), skal kontrollen af identiteten foretages af toldbetjente ved grænseovergangen til Republikken Kroatien. Når der, imidlertid, er tale om flere end fem kæledyr ( kommerciel transport) er andre regler gældende og dyrlægeundersøgelsen foretages  af grænsens dyrlægeinspektører ved særlige, til formålet godkendte, grænsestationer, som har en særlig dyrlægeordning.  

Kæledyrenes ejer skal sikre at følgende betingelser skal være opfyldt:

a)  at kæledyrene er mærket med mikrochip
b) at de er blevet vaccineret mod hundegalskab
c) at de har et gyldigt pas for kæledyr eller et certifikat, hvori alle disse forhold er indført samt bekræftet af dyrlægen.


Hundepasset eller certifikatet skal indeholde bekræftede identifikationsoplysninger (hundens CPR nummer og  mikrochippets placering samt datoen for mikrochipafmærkningen) og oplysninger om vaccinen (producenten, vaccinens betegnelse og serienummer, dato for vaccinationen samt vaccinens udløbsdato). Vaccinen betragtes som gyldig og vil muliggøre indførelsen i Republikken Kroatien  hvis der siden kæledyrets vaccinationsdato og ophold i medlemslandet eller tredjelandet er gået mindst 21 dage. Hvis der er tale om gentaget vaccination (revaccination), som er blevet foretaget før udløbet af den tidligere givne vaccines gyldighedsperiode (hvis kæledyret har været regelmæssigt vaccineret), er fristen på 21 dage dog ikke gældende. Perioden for vaccinens gyldighed, afhænger af vaccinen og kan være op til tre år. Vaccinens producent skal angive gyldighedsperioden  for vaccinen mod hundegalskab, som gælder i medlemslandet eller tredjelandet, hvor vaccinen anvendes. Dette skal også være noteret i kæledyrets pas og bekræftet af dyrlægen. I modsat fald, vil man betragte et år som udløbsfrist for vaccinens gyldighed.  

Hvis hunde er mærket med mikrochip som ikke svarer til de kriterier, som er gældende kroatiske regler, dvs. EU´s forskrifter, skal ejeren sikre at der  er et apparat til aflæsning af identifikationsnummeret fra dyrets mikrochip til stede.

Indførsel og færden på Republikken Kroatiens territorium er tilladt for hunde, katte og tamme fritter, yngre end tre måneder, som endnu ikke er blevet vaccineret,under betingelse af, at de opfylder følgende krav:

a)  at de ledsages af et gyldigt pas for kæledyr
b)  at de er afmærket med mikrochip
c)  at de ledsages af en dyrlægeerklæring som bekræfter at de fra deres fødsel har opholdt sig samme sted og ikke har haft kontakt med vilde dyr, som kunne have været udsat for smitte. Dyrlægens erklæring ER IKKE NØDVENDIG hvis dyrene er sammen med moderen, som de stadig er afhængige af. I så fald skal moderen opfylde de anførte betingelser (dvs. være afmærket med mikrochip, være vaccineret mod hundegalskab og skal have sit eget pas, hvoraf disse forhold fremgår og er blevet bekræftet af dyrlægen).


BETINGELSER:

 

VACCINE MOD HUNDEGALSKAB

MIKROCHIP

DYREPAS

CERTIFIKAT

LANDE, SOM IKKE HAR HUNDE-GALSKAB I BYERNE
(EU´s medlemslande, Andorra, Schweiz, Island, Lichtenstein, Norge, San Marino og Vatikan

gyldig vaccine mod hundegalskab

mikrochip

gyldigt pas for kæledyr

kan erstatte kæledyrpasset

Import og midlertidigt ophold på Kroatiens territorium er ikke tilladt for potentielt farlige hunderacer, såsom terrier af bull typen, samt hunde som ikke føres i registret for Den Internationale Kennelsammenslutning (FCI) (pit bull terrier) samt deres krydsninger. 

I byen Zagreb (lignende forhold og måden at holde hunde på er ligeledes vedtaget i andre  byer i Kroatien) er det vedtaget at man på gader, på offentlige arealer, i parker, samt i rum som er fælles for hele beboelsesbygninger (trappeopgang, indgang, elevator, gården o.lign.) skal føre hunde i snor, således at de ikke er en trussel mod sikkerhed og helbred for mennesker og andre dyr og deres færden. 

Hunde, som på grund af deres egenskaber og aggressive instinkt eller optræning er farlige for menneskers sikkerhed, i særdeleshed racer som doberman, amerikansk stafford terrier, bull terrier, pit bul terrier, rotweilere og bulldogs, tyske og belgiske fårehunde, japanske kamphunde, store japanske spidshunde, hunde af mastiff racen, sarplaninac og deres krydsninger, skal på offentlige arealer føres i snor og have obligatorisk mundkurv på. 

Undtagelsesvis, kan Bordeaux doggen og Napoli mastiff racen, på offentlige arealer, føres i snor uden mundkurv.