Fremgangsmåde ved udstedelse af et nyt kroatisk pas

Enhver kroatisk statsborger, som har lovligt ophold i Kongeriget Danmark eller på Island kan i Republikken Kroatiens Ambassade i København indgive ansøgning om udstedelse af kroatisk pas. Undtagelsesvis, kan ansøgning om udstedelse at nyt pas også indgives af personer hvis pas er bortkommet, eller hvis gyldighedsperioden for pågældendes pas er udløbet og pågældende har brug for at blive i Danmark eller på Island længere end 30 dage på grund af lægelig behandling, forretningsforpligtelser, uddannelse, videreuddannelse eller andre gyldige årsager.

Personen kan udelukkende indgive ansøgning om udstedelse af pas ved personlig henvendelse.

For mindreårige og handlingshæmmede personer skal ansøgning om udstedelse af nyt pas indgives af forældre, dvs. af lovformelig værge. Hvis forældrene er skilt, skal ansøgningen indgives af den forælder, som oppebærer lovformelig forældremyndighed over barnet/personen. Dette forhold skal man kunne bevise. Børn under 12 år behøver ikke være personligt til stede ved ansøgningens indgivelse.

Til udstedelse af nyt pas skal man vedlægge følgende:

Et fotografi af format 3,5 x 4,5 (fotografen skal vide  at man har brug for et fotografi til et pas. Baggrunden, som ses på fotografiet bag hovedet, skal være ensartet, i lys farve, i mild kontrast farve i forhold til hårets farve og den fotograferede persons ansigt. Personen skal fotograferes forfra (an face) - uden ansigtsgrimasser. Derudover: det gamle pas, som bliver annulleret og tilbageleveret (straks, hvis dets gyldighed er udløbet og hvis ikke, ved udstedelse af det nye). Konsulatets medarbejder skal gøres opmærksom på om man har gyldige visa, som ikke må gå tabt, bevis på lovligheden af ens ophold i Kongeriget Danmark eller på Island (opholdstilladelse), samt gyldigt dansk eller islandsk identifikations dokument (pas eller kørekort). Hvis passet udstedes for første gang eller personen har skiftet navn og/eller efternavn er det obligatorisk at medbringe statsborgerbevis og fødselsattest med de aktuelle oplysninger.

Ansøgningsformularen til udstedelse af pas fås på Ambassaden. Samtidig skal man vedlægge kvittering for indbetaling af konsulatets gebyrer for passets udstedelse. Personer over 21 år skal have indbetalt 788,00 DKK og personer under 21 år - 591,00 DKK. Indbetaling af gebyret kan foretages i enhver bank, til Ambassadens konto. Ansøgningen vil som regel blive færdigbehandlet i løbet af 30 dage fra indgivelse af fuldt og korrekt udfyldt ansøgning.

For ansøgere, som har ophold i Republikken Kroatien og ikke har fået eget husnummer, skal ansøgningen være vedlagt det stedlige matrikelkontors meddelelse om tildeling af husnummer.