Hvordan man anmelder et bortkommet pas

Enhver person, som mister et pas er forpligtet til, hurtigst muligt,at anmelde bortkomsten af passet. Man skal også indgive anmeldelse hvis passet er blevet fundet igen. Hvis rejsedokumentet et forsvundet eller stjålet i Danmark eller på Island, skal man straks indgive anmeldelse til dansk eller islandsk politi, på politistationen, i det område, hvor passet er forsvundet eller blevet stjålet eller der, hvor man har bemærket at det er væk.

Overfor politiet skal man understrege at der er tale om et kroatisk pas, idet dette også skal stå anført i politirapporten. Ligeledes skal man klart fortælle om passet er blevet stjålet eller mistet. Denne rapport skal gemmes og hurtigst muligt personligt afleveres i Republikken Kroatiens Ambassade i København, eller også skal man ringe for at aftale det videre forløb, således at man efter at man har afklaret omstændighederne for passets bortkomst kan få bekræftelse på at det bortkomne pas er blevet erklæret ugyldigt.

For udstedelse af denne bekræftelse betales et lovbestemt konsulatgebyr.

Meddelelse om at passet er blevet erklæret for ugyldigt skal man selv annoncere i Kroatiens Statstidende ("Narodne Novine"). Adressen på Statstidende i Kroatien: Kralja Držislava 14, Zagreb.

Udgiften for annoncen, 10 euro, skal indbetales til konto:

Narodne Novine
Kralja Držislava 14
10 000 Zagreb

SWIFT: ZABAHR2X
IBAN: HR4723600001101432681

Hvordan man får udstedt et rejsedokument

Derudover kan vi gøre opmærksom på, at personer som har mistet pas eller har fået det stjålet eller hvis gyldigheden for passet er udløbet, kan på Ambassaden få udstedt et rejsedokument til rejsen tilbage til Kroatien. Før udstedelsen af rejsedokumentet skal Ambassaden kontrollere personens identitet og man skal bevise at man er kroatisk statsborger. For udstedelse af rejsedokumentet betales der et konsulatgebyr på 316,00 DKK.