Udstedelse af ligpas

Et ligpas udstedes i forbindelse med transport af en afdøds lig, med henblik på begravelse i Republikken Kroatien. Ansøgning om udstedelse af et ligpas i Ambassaden kan indgives af den afdødes familiemedlemmer men også af en person som repræsenterer bedemanden, som foretager transporten af liget til Republikken Kroatien.

Ansøgning

Ansøgning om udstedelse af et ligpas skal vedlægges følgende dokumenter:

  • Bevis for statsborgerskabet (afdødes pas)
  • Dødsattest
  • Lægeerklæring med angivelse af dødsårsagen (udskrift af dødsattest)
  • Tilladelse til, at en dansk person kan transporteres (ligpas)
  • Oplysninger om den bedemand som foretager transporten: chaufførens personlige oplysninger pasnummer, nummerpladerne på den anvendte bil. Hvis transporten foregår med fly skal man angive flynummer, luftfartsselskabets navn og lufthavnen, hvor flyet skal lande.
  • Bevis på at man har sikret et begravelsessted i Republikken Kroatien (dog kun, når der er tale om en udenlandsk statsborger).

For transit gennem Republikken Kroatien (hvis begravelsen foretages i et tredje land) behøver man ikke ligpas fra Republikken Kroatien men kun fra den stat, hvor begravelsen skal finde sted.

Ved transport af en urne med asken (uanset den afdødes statsborgerskab) skal man kun have en erklæring fra krematoriet, som har foretaget kremeringen.

Hvis man transporterer ekshumerede rester af en afdød person skal man udover de ovenover anførte oplysninger vedlægge rapport om ekshumationen. Den skal være udstedt af de ansvarlige myndigheder i Kongeriget Danmark.